Hvad er slidgigt i hofteleddet?
Slidgigt i hofteleddet opstår senere i livet og vil kunne give både belastnings- og hvilesmerter samt besværet gang. Lidelsen er meget almindelig, og udover at den opstår hyppigere ved ovevægt der er også et arveligt moment. Brusken degenererer og “nedslides” og man vil i begyndelsen forsøger med træning og smertestillende medicin. I svære invaliderende tilfælde, hvor aflastning og smertebehandling er utilstrækkelig kan hofteoperation komme på tale.
Hofteleddet består af hofteskålen, som er en del af bækkenbenet, og lårbenets hoftekugle. Både hofteskålen og hoftekuglen er “beklædt” med glat brusk, som sikrer, at bevægelserne foregår med mindst mulig modstand.
Slidgigt (arthrose) i hoften er som navnet fortæller, slidforandringer i hofteleddet, som regel forårsaget af høj alder. Ledbrusken mister sin elasticitet og sammenhængskraft og kan ikke længere trække vædske og næringsstoffer fra ledvædsken.
Læger benytter af og til betegnelsen coxartrose. Sygehistorie og fund ved lægeundersøgelsen vil give lægen mistanke om diagnosen, og den bekræftes ved en røntgenundersøgelse.
Hvor hyppig er slidgigt i hoften?
Hofteleddet er det led i kroppen, hvor slidgigt forekommer hyppigst. Hos ældre ser man ofte slidforandringer på røntgen. Men kun en lille andel af disse patienter har symptomer. Så slidgigt påvist ved røntgen, er ikke ensbetydende med væsentlige gener. Ca. 90% af personer over 65 år, der klager over hoftesmerter, har artrose i hofteleddet. Hvert år opererer man ca. 9.000 personer med hofteproteser i Danmark, og af disse reopereres 15% igen på et meget senere tidspunkt.
Hvorfor får man slidgigt i hoften?
Slidgigt er en degenerativ tilstand, som ødelægger og nedbryder leddet. I starten er det ledbrusken der ødelægges. Den glatte bruskoverflade, der er mellem hofteskål og lårbenets hoftekugle, vil lidt efter lidt blive ujævn. Ved gang opstår gnidninger i leddet. Når brusken er bortslidt øges gnidningen på den nu blottetede knogle, hvilket giver smerter. Der dannes senere forkalkninger, bevægeligheden bliver dårligere, og leddet bliver stivere.
Man skelner mellem primær (aldersbetinget) og sekundær hofteslidgigt. Følgende tilstande øger risikoen for at få sekundær slidgigt i hoften: Overvægt, tidligere brud af hoftebenet eller lårbenet, medfødte misdannelser i hoften, betændelse i hofteleddet – f.eks. leddegigt eller Bechterews sygdom eller gennemgået Calvé-Legg-Perthes sygdom, samt andre sjældnere sygdomme.Arbejde der kræver langvarig ståen, løft eller flytning af tunge genstande disponerer til hofteslidgigt. Det samme gælder idrætsudøvere som konkurrerer i vægtbærende idrætter – mest udsat er løbere på eliteniveau.
Hvad er symptomerne og tegnene på slidgigt i hoften?
Der udvikles gradvis smerter i lysken, fortil og på siden af låret. Smerterne stråler ofte ned mod knæet. Smerterne kommer ofte, når man skal begynde at gå. De bliver mindre intense, efter man har gået nogle minutter, men bliver så værre igen efter nogen tids gang. Større belastning af benene øger generne. Gradvist udvikles der smerter i hvile og om natten. Har man smerter om natten, er tilstanden fremskreden. Gangdistancen bliver kortere, vedkommende halter og må bruge stok.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?
De belastningsrelaterede smerter er karakteristiske, men natlige smerter kan også være en del af symptombilledet. Bevægeindskrænkningen er typisk, og der er mange gøremål, som bliver næsten umulige at udføre. Det syge ben bliver forkortet, da bruskfladen nærmest forsvinder.
Se animation om slidgigt i hoften
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det er typisk for slidgigt i hoften, at man får igangsætningssmerter ved gang, som aftager, for så at forværres ved fortsat gang. Ved undersøgelsen af hoften finder lægen, at bevægeligheden er nedsat, særlig ved rotation indad og udad. Blodprøver har ingen betydning for at stille diagnosen, men kan overvejes for at udelukke andre årsager. Røntgenbilleder af hoften viser karakteristiske forandringer og bekræfter diagnosen.
Hvordan behandler man slidgigt i hoften?
Hensigten med behandlingen er at lindre smerter og andre gener, samt at bevare eller bedre funktionen i hoften.
Hvad kan man selv gøre?
Om muligt bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. Dette kan være specielt vigtigt op til en operation, hvor man skal indsætte en kunstig hofte. Undgå langvarigt stående arbejde, tunge løft, tunge kufferter og indkøbsposer. Det er en fordel at ligge på maven eller på siden med pude mellem benene, for at undgå skrumpning i muskulaturen rundt om hofteleddet. Hofteleddet bør holdes smidigt ved ubelastede øvelser. Man anbefaler fysisk aktivitet i form af cykling og svømning. Brug af krykke/stok, i modsatte side af den smertefulde hofte, kan være nyttig for mange.
Medicin
Medicin lindrer kun symptomerne og påvirker ikke sygdomsforløbet. I første omgang bør man anvende receptfrie smertestillende midler. Man bør oftest begynde med paracetamol. Hvis dette ikke nok kan man overveje at supplere med såkaldt gigtmedicin (dog kun i korte perioder) eller morfinlignende medicin.
Gigtmedicin på recept giver god smertelindring. Men det kan give gener og nogle gange alvorlige bivirkninger fra maven (blødende mavesår). Bruger man denne slags medicin og får mavegener, bør man kontakte sin læge.
Man kan eventuelt bruge mavesårbeskyttende medicin sammen med gigtmedicin – om nødvendigt efter aftale med sin læge. Hvis man har stærke smerter om natten og ikke kan sove på grund af dem, kan man overveje kodein kombineret med paracetamol.
Operation
At indsætte hofteprotese ( kunstig hofteled) er det bedste behandlingstilbud til personer med svære gener af slidgigt i hoften, hvor medicin og anden behandling ikke har kunnet mindske de invaliderende gener fra hoften. Normalt udskiftes både ledhovedet på lårbenet og hofteskålen i hoftebenet – der indsættes en såkaldt total hofteprotese. Der er flere varianter af hofteproteser på markedet. Men de ortopædkirurgiske afdelinger har standarder for, hvilke proteser der anvendes til de forskellige former for slidgigt. Nogle proteser forsvinder ud af markedet og nogle nye kommer til, men de følges i registre, så man kan følge udviklingen og sikre, at proteser med lavere holdbarhed kan tages ud af markedet.
Der foreligger ingen viden, der med sikkerhed kan sige, hvornår det bedste tidspunkt for operation er. Muligvis er effekten bedre ved tidligere operation, end man hidtil har antaget. Men jo flere gener, man har ved slidgigten, desto større gevinst kan man forvente ved operation. Årligt udføres ca. 9.000 operationer for slidgigt i hofteleddet.
Resultaterne ved protesekirurgi i hoften er gode. Over 90% af de kunstige hofteled fungerer godt efter 10 år, og cirka 80 % af patienterne er tilfredse. Efter 20 år fungerer fortsat 70 % af hofteproteserne. Forbedret operationsteknik gør, at indgrebet i dag er mindre end før. Der er færre komplikationer, man kommer hurtigere på benene efter indgrebet, og sygehusopholdet er kortere. Risikoen for, at man skal opereres igen på grund af problemer med protesen, blev i to studier fundet at være ca. 1 % per år.
Efter operationen bør man følge et rehabiliteringsprogram eller selvtræningsprogram, der er planlagt af en fysioterapeut. Varigheden af dette afhænger af behovet, men genoptræningen kan pågå i flere måneder efter operationen. Den tid det tager, før man opnår maksimal reduktion af smerter og bedring i funktion efter indsættelse af totalprotese, kan være op til 12 måneder. Men de fleste har dog en hurtigere rehabilitering.
Fysioterapi
Fysioterapi er vigtig både før operationen og efter indgrebet. Det er som regel en fysioterapeut, som står for rehabiliteringen. Der er dog ikke ført bevis for, at visse øvelser er andre overlegne. Se Fysioterapeuten som din vejleder og husk, at der er dig, der skal træne og holde dig igang.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Uden operation sker der med tiden normalt en gradvis forværring af tilstanden. Men mange klarer sig alligevel godt med smertestillende medicin og behøver ikke operation. Resultatet af proteseoperationer er som regel meget gode. Hos nogle kan der opstå muskelsvind og funktionstab af hoften. En sjælden gang kan protesen løsne sig – især på længere sigt. Der kan forekomme betændelse efter operation, det ses hos ca. 1 % af de opererede patienter.
Efter operationen med total hofteprotese forekommer hofteskred, hvor lårbensprotesekomponenten falder ud af den kunstige hofteskål. Det forekommer hos 2-5 % af de opererede. I de tilfælde skal patienten kortvarigt indlægges på hospital, og hoften skal sættes på plads i en kortvarig bedøvelse.
Hvordan undgår man at få eller at forværre slidgigt i hoften?
Slidgigt har ofte et arveligt moment, så forebyggelse kan være vanskeligt her. Men overvægt er en risikofaktor, og slanke personer med hofteslidgigt har sjældnere behov for operation end personer med høj kropsvægt.