{"id":673,"date":"2017-10-21T17:29:41","date_gmt":"2017-10-21T15:29:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.activemotion.dk\/?page_id=673"},"modified":"2018-01-18T01:08:47","modified_gmt":"2018-01-18T00:08:47","slug":"kna-artros","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/activemotion.se\/da\/profil\/kna\/kna-artros\/","title":{"rendered":"Kn\u00e6 Arthrose"},"content":{"rendered":"<p><strong>Baggrund<\/strong><br \/>\nSlidgigt i kn\u00e6et er en tilstand med langsomt tiltagende forandringer i brusken, knoglen og de \u00f8vrige strukturer i kn\u00e6et.<br \/>\nSlidgigt giver som regel smerter og eventuelt nedsat bev\u00e6gelighed. Senere kan der opst\u00e5 synlige forandringer med h\u00e6velse og \u00e6ndring af kn\u00e6ets form. Is\u00e6r i starten er smerterne meget varierende med &#8220;gode&#8221; og &#8220;d\u00e5rlige&#8221; perioder.<br \/>\nMed v\u00e6gttab og fysisk tr\u00e6ning har man selv stor indflydelse p\u00e5, hvor hurtigt tilstanden skrider frem.<br \/>\nI sv\u00e6rere tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at behandle med smertestillende medicin eller operation, hvor man inds\u00e6tter en kn\u00e6protese.<\/p>\n<p><strong>Hvad er slidgigt i kn\u00e6et?<\/strong><br \/>\nKn\u00e6leddet best\u00e5r af l\u00e5rbenets, skinnebenets og kn\u00e6skallens ledflader. Knoglev\u00e6vet er bekl\u00e6dt med brusk. Det g\u00f8r, at ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand. Derudover har kn\u00e6leddet to bruskskiver ( meniskerne), som beskytter brusken i leddet. Slidgigt (artrose) i kn\u00e6leddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de \u00f8vrige strukturer i leddet.<br \/>\nHovedsymptomet er smerter i kn\u00e6et, som forv\u00e6rres ved aktivitet. Stivhed i kn\u00e6leddet er ofte generende. Den kommer, efter at man har siddet l\u00e6ngere tid, eller efter langvarigt g\u00e5ende eller st\u00e5ende arbejde.<br \/>\nHos nogle udvikles efterh\u00e5nden smerter i hvile. I v\u00e6rste fald har man ogs\u00e5 smerter om natten og derfor sv\u00e6rt ved at sove. Der kan opst\u00e5 en pludselig forv\u00e6rring af tilstanden, ved at et bruskstykke fra ledfladen l\u00f8sner sig og kommer i klemme mellem ledfladerne.<\/p>\n<p><strong>Hvor hyppig er slidgigt i kn\u00e6et?<\/strong><br \/>\nMere end 6 % af befolkningen har slidgigt i kn\u00e6leddene.<br \/>\nTilstanden er dobbelt s\u00e5 hyppig hos kvinder som hos m\u00e6nd.<br \/>\nHyppigheden tiltager med alderen. 45 % af befolkningen over 80 \u00e5r lider af slidgigt i kn\u00e6ene. Man regner med, at forekomsten af slidgigt i kn\u00e6ene vil tiltage. Det skyldes dels, at vi lever l\u00e6ngere, men ogs\u00e5 fordi stadig flere bliver overv\u00e6gtige.<\/p>\n<p><strong>Hvorfor f\u00e5r man slidgigt i kn\u00e6et?<\/strong><br \/>\nSlidgigt er en s\u00e5kaldt degenerativ tilstand i led, hvor is\u00e6r ledbrusken \u00f8del\u00e6gges. Ledfladerne, som glider mod hinanden, bliver uj\u00e6vne. Det medf\u00f8rer smerter og efterh\u00e5nden stivhed i kn\u00e6leddet. Den stadige irritation f\u00f8rer til, at der kan dannes forkalkninger i leddet.<\/p>\n<p><strong>Forskellige risikofaktorer bidrager til denne slidtageudvikling:<br \/>\n<\/strong>Overv\u00e6gt \u00f8ger risikoen for at f\u00e5 slidgigt med 2-3 gange sammenlignet med normalv\u00e6gtige.<br \/>\nTidligere brud som har gjort ledfladerne uj\u00e6vne.<br \/>\nSygdom som p\u00e5virker ledbrusken, f.eks. leddegigt.<br \/>\nTidligere kn\u00e6skader, f.eks. menisk og korsb\u00e5ndsskade.<br \/>\nHvis man har udtalt &#8220;kalvekn\u00e6&#8221; eller hjulben.<br \/>\nArbejde med mange dybe kn\u00e6b\u00f8jninger.<\/p>\n<p><strong>Hvad er symptomerne p\u00e5 slidgigt i kn\u00e6et?<\/strong><br \/>\nDet vigtigste symptom er smerter. Senere kommer der stivhedsfornemmelse, str\u00e6kkemangel og synlige forandringer med h\u00e6velse og \u00e6ndring af kn\u00e6ets form. Smerterne er i starten varierende med gode og d\u00e5rlige perioder. Efterh\u00e5nden vil man f\u00e5 smerter i hvile. Det kan forstyrre nattes\u00f8vnen.<br \/>\n&#8220;Smertetriaden&#8221; er en typisk m\u00e5de at have ondt p\u00e5: Smerterne er v\u00e6rst lige efter, at man begynder fysisk aktivitet. De bliver mindre efter nogen tids aktivitet, og forv\u00e6rres s\u00e5 igen ved langvarig eller kraftig aktivitet.<\/p>\n<p><strong>Hvordan stilles diagnosen?<\/strong><br \/>\nDet er typisk, at man har smerter og stivhed i kn\u00e6leddet. &#8220;Smertetriaden&#8221; og hvilesmerter er typisk for slidgigt.<br \/>\nN\u00e5r l\u00e6gen unders\u00f8ger kn\u00e6leddet, vil han ofte finde, at leddet er mere h\u00e6vet end normalt. Bev\u00e6geligheden bliver efterh\u00e5nden nedsat. Man vil ofte kunne h\u00f8re knirkelyde ved bev\u00e6gelser i leddet.<br \/>\nR\u00f8ntgen af kn\u00e6et viser typiske slidtageforandringer og bekr\u00e6fter diagnosen. R\u00f8ntgenbillederne fort\u00e6ller dog alligevel ikke hele sandheden. Det skyldes, at man kan finde udtalte forandringer hos personer med moderate gener. Selv personer med st\u00e6rke smerter har ikke altid de tydeligste forandringer p\u00e5 r\u00f8ntgen.<\/p>\n<p><strong>Hvordan behandles slidgigt i kn\u00e6et?<\/strong><br \/>\nForm\u00e5let med behandlingen er at lindre symptomerne og hindre, at tilstanden for hurtigt bliver v\u00e6rre. Medicin er kun symptomlindrende og p\u00e5virker ikke sygdomsforl\u00f8bet.<\/p>\n<p><strong>Hvad kan du g\u00f8re selv?<\/strong><br \/>\nV\u00e6gttab er det vigtigste, man selv kan g\u00f8re. Man anbefaler et v\u00e6gttab p\u00e5 mindst 5 %, hvis BMI er over 25.<br \/>\nMotion eller tr\u00e6ning med sigte p\u00e5 at styrke de forreste l\u00e5rmuskler.<br \/>\nBrug stok eller krykke for at reducere v\u00e6gtbelastningen. Stokken skal bruges p\u00e5 den raske side.<br \/>\nDyrk aktiviteter som ikke belaster kn\u00e6et for meget. Det kan f.eks. v\u00e6re at cykle, sv\u00f8mme eller dyrke lav-intensitet aerobic.<br \/>\nBrug st\u00f8dd\u00e6mpende fodt\u00f8j.<\/p>\n<p><strong>Medicin<\/strong><br \/>\nSom f\u00f8rste valg anbefaler man, at man bruger paracetamol. Det er en receptfri smertestillende medicin, som kan have meget god effekt ved denne type smerter<br \/>\nGigtmedicin er bet\u00e6ndelsesd\u00e6mpende og smertestillende medicin, som f\u00e5s p\u00e5 recept. Gigtmedicin kan bruges sammen med paracetamol i perioder med flere smerter, eller den kan bruges alene. V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 at gigtmedicin hos nogle mennesker kan for\u00e5rsage mavegener, i v\u00e6rste fald medf\u00f8re bl\u00f8dende maves\u00e5r. Denne form for medicin skal derfor ikke benyttes af personer, som har haft maves\u00e5r. Hvis du f\u00e5r mavesmerter under behandling, skal behandlingen straks afbrydes. Hvis gigtmedicinen ikke har haft v\u00e6sentlig effekt efter en uge, b\u00f8r man stoppe. Man frar\u00e5der desuden behandling i over 6 uger med denne type medicin.<br \/>\nGlucosamin s\u00e6lges som l\u00e6gemiddel i Danmark. Gluscosamin mente man tidligere havde god effekt mod symptomer ved slidgigt og kunne bidrage til genopbygning af slidt brusk. Men et stigende antal studier har vist, at der er ingen eller begr\u00e6nset effekt p\u00e5 symptomer, og at der ikke kan opn\u00e5s genopbygning af bruskv\u00e6v.<\/p>\n<p><strong>Anden behandling<\/strong><br \/>\nFysioterapi: Behandling og instruktion hos fysioterapeut kan v\u00e6re nyttig. Behandlingen best\u00e5r blandt andet i fysisk aktivitet og styrke\u00f8velser. M\u00e5let er at styrke muskulaturen og \u00f8ge bev\u00e6geligheden i leddet. Se Fysioterapeuten som fagpersonen, der viser dig passende \u00f8velser. &#8211; Det er dig selv, der skal tr\u00e6ne &#8211; ikke terapeuten. Det er aldrig bevist at visse \u00f8velser skulle v\u00e6re bedre end andre. &#8211; Det er fysisk aktivitet &#8211; i alle lempelige former, der er det vigtige.<\/p>\n<p><strong>Kosttilskud: Der findes ingen kosttilskud som har vist effekt mod slidgigt symptomer.<\/strong><\/p>\n<p><strong>Binyrebarkhormon\/hyaluronsyre:<\/strong><br \/>\nIndspr\u00f8jtning hos l\u00e6gen af binyrebarkhormon og i specielle tilf\u00e6lde hyaluronsyre i kn\u00e6et, kan hos nogle give en midlertidig bedring.<\/p>\n<p><strong>Operation:<\/strong><br \/>\nDet kan blive n\u00f8dvendigt at operere. Der findes flere typer indgreb. Hvilken type man v\u00e6lger, afh\u00e6nger af omfanget af slitagen i kn\u00e6leddet, hvor slitagen sidder og din alder. I de tidlige faser kan korrektion af aksefejlstilling bedre symptomer og aflaste slid brusk uden, at kn\u00e6leddet fjernes. I mere udtalte tilf\u00e6lde vil behandlingen som regel best\u00e5 i, at man inds\u00e6tter en kn\u00e6protese ( kunstigt kn\u00e6led). Erfaringen med inds\u00e6ttelse af totalprotese er god. Unders\u00f8gelser har vist, at protesen 15 \u00e5r efter indgrebet fungerer godt hos ca. 90 %. Dog slides proteser hurtigere jo yngre og mere aktiv man er. Derfor vil kirurger ofte helst vente med proteseoperation, til man er over 60 \u00e5r<br \/>\nHvis du ryger, vil rygestop en tid f\u00f8r proteseoperationen reducere risikoen for komplikationer.<\/p>\n<p><strong>Hvordan er langtidsudsigterne?<\/strong><br \/>\nGenerne tiltager som regel med tiden. Ved v\u00e6gttab og rigtig egenbehandling (se ovenfor) kan man opn\u00e5 en bedring af tilstanden. I udtalte tilf\u00e6lde kan man blive begr\u00e6nset i sin fysiske aktivitet og f\u00e5 forstyrret nattes\u00f8vn p\u00e5 grund af smerter.<\/p>\n<p><strong>Proteseoperation har god effekt hos de fleste<\/strong>. Men denne behandling v\u00e6lger man f\u00f8rst, n\u00e5r v\u00e6gttab, tr\u00e6ning og behandling med medicin ikke l\u00e6ngere f\u00f8rer til det \u00f8nskede resultat.<\/p>\n<p><strong>Hvordan undg\u00e5r jeg at f\u00e5 eller forv\u00e6rre slidgigt i kn\u00e6et?<\/strong><br \/>\nSe ovenfor under &#8220;hvad kan du selv g\u00f8re&#8221;. Hvis du har f\u00e5et indsat en kn\u00e6protese, er det vigtigt at forts\u00e6tte med at tr\u00e6ne bev\u00e6gelighed og styrke efter operationen.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/knogler-muskler-og-led\/illustrationer\/animationer\/leddegigt-knae\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Se animation om leddegigt, kn\u00e6 p\u00e5 sundhed.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Baggrund Slidgigt i kn\u00e6et er en tilstand med langsomt tiltagende forandringer i brusken, knoglen og de \u00f8vrige strukturer i kn\u00e6et. Slidgigt giver som regel smerter og eventuelt nedsat bev\u00e6gelighed. Senere kan der opst\u00e5 synlige forandringer med h\u00e6velse og \u00e6ndring af kn\u00e6ets form. Is\u00e6r i starten er smerterne meget varierende med &#8220;gode&#8221; og &#8220;d\u00e5rlige&#8221; perioder. Med [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":23,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-673","page","type-page","status-publish","hentry"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.0","language":"da","enabled_languages":["sv","da","en"],"languages":{"sv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"en":{"title":false,"content":false,"excerpt":false}}},"acf":[],"wps_subtitle":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/673","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=673"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/673\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2014,"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/673\/revisions\/2014"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/23"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/activemotion.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=673"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}